Om Tillex

Velkommen til Tillex’ univers

…et 100% dansk produceret sortiment

Tillex er et 100% danskejet firma, startet af Poul Tillegreen i 1954. Poul Tillegreen var en ener på markedet og formåede at udvikle og fastholde sine ideer trods stor konkurrence fra udlandet.

I dag er Tillex en topmoderne og konkurrencedygtig virksomhed med speciale inden for produktion og salg af befæstigelse, med et stadigt voksende sortiment, til førende grossister.

Tillex’ målsætning har fra starten været at levere de bedste produkter til den bedste pris – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dette har blandt andet kunnet lade sig gøre via den enestående fælles-skabsånd, der til alle tider har været på fabrikken samt den kreativitet og nysgerrighed der fører til fornyelse.

Fra plastgranulat til færdigvarer

Tillex bruger udelukkende højkvalitets plastmateriale, som fx polypropylen, polystyren, polyethylen og nylon. Ligeledes det alle søm og skruer produceret i den bedste stålkvalitet.

Brandet

Tillex-navnet, vort sortiment og vores let genkendelige emballage-æsker, er kendt af de fleste i dag. Dette er vi selvfølgelig stolte over, men det betyder ikke at vi kan tillade os at hvile på laurbærrene. Vi udvikler konstant vores produkter, så de følger med tiden, -kundernes og vores egne forventninger. Lige som nye ideer altid er i støbeskeen. Udvikling og innovation er vores drivfaktor.

Egenproduktion

Tillex’ samlede produktion foregår i egne lokaler på vores adresse i Ringsted. Ikke alle tror, at den slags stadig kan lade sig gøre på et konkurrencepræget marked. Det er vores overbevisning og erfaring, at vores egen produktion foregår bedre i Ringsted end i udlandet. På denne måde kan vi også garantere ensartet kvalitet år efter år.

Tillex har eksisteret i mere end 50 år i Danmark, takket være kvalitet og unikke produkter – og vi glæder os til 50 år mere med vore mange gode kunder…

Kim Tillegreen

Fabrikant